onsdag den 1. februar 2012

Macarons!

Jeg har endelig fået afprøvet kræfter med disse fantastiske macarons! Og jeg er ufattelig tilfreds med dem!


Jeg fandt mandelmel hos den lokale helsebutik, og så var det bare om at komme igang!
Man kan bruge næsten lige det man vil som fyld, jeg valgte at smelte noget chokolade om jeg havde i overskud fra en anden gang jeg bagte, så det smeltede jeg og så tilsatte jeg noget flormelis fordi det ville jeg lige prøve, og det resulterede så i at det hele blev en smule tykkere hvilket jeg syntes var dejligt så var det også lidt nemmere at påføre.
 Jeg tilsatte lidt frugtfarve, så mine macarons ikke bare var helt kedelige :-)

Her får du lige opskriften som jeg fulgte:


Ingredienser:
75 g æggehvider,
20 g sukker,
200 g flormelis,
100 g mandelmel,
et nip salt

Fyld, kan som sagt være alt du lige har - marmelade, chokolade, nutella, frosting, smeltede skumfiduser osv.

Fremgangsmåde:
Pisk æggehviderne næsten stive. Tilsæt sukker og pisk, til hviderne er  blanke.
Bland imens flormelis og mandelmel sammen. Sigt blandingen over i de piskede hvider og fold forsigtigt det hele sammen.
Fyld blandingen i en sprøjtepose og sprøjt små cirkler af macronmasse ud på bagepapiret, 30-40 styk i alt. Lad dem stå på pladen i 15 minutter.
Varm imens ovnen til 160 grader (IKKE varmluft) og bag de små macarons i den forvarmede ovn i 10-15 minutter. Hold øje med dem, pludselig går det hurtigt.
Tag pladen ud og lad kagerne sætte sig i et par minutter, inden du forsøger at tage dem af papiret.
Fyld macaronerne med det valgte fyld og læg dem sammen to og to.

Opbevar de små macarons køligt indtil servering!

Nu vil jeg smovse! hihi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar